Index > Opdagelsen > Englænderne

 
England får øjnene op
 
Sammen med Portugal og Holland, har England fra starten af 1600-tallet været tilstede i Asien, da handelen med kryderier var meget indbringenede for de europæiske købmænd. Men i kraft af den moderne videnskabs udvikling af skibe og navigering, er prestigen i at udforske ukendte landmasser tilsvarende stigende. Således sender man fra England i 1760'erne flere ekspeditioner afsted, blandt andet med besked om at finde det ukendte sydland.

William Dampier (1688 og 1699)
 
Den første englænder som sætter foden på New Holland er William Dampier; første gang i 1688 ved King George Sound og atter i 1699. Dampier var en slags opdagelsesrejsende pirat, det vil sige; han fandt det belejligt at rejse ombord på veludrustede og frygtede skibe. Turen til New Holland foregår i skibet Cygnet, mens han ankommer til Sumatra i en mindre båd.

Da han atter kommer tilbage til London, har han ikke andet med sig end sine veludførte og detaljerede logbøger. Han udgiver i 1697 bogen "New Voyage Around the World" som hurtigt skaber god omtale. Så god at han inden længe, af det kongelige admiralitet, bliver udstyret med skibet HMS Roebuck, udnævnt til kaptajn af admiralitetet (selvom han aldrig havde været i flåden) og bestilt til at udføre endnu en opdagelsesrejse til New Holland. Dampier er, som hollænderne, dog ikke synderligt begejstret for landet eller de indfødte, man da Abel Tasmans logbøger tre år forinden er blevet udgivet, er England nu ved at få øjnene op for kontinentet.

Dampier får ingen instruktioner eller planer af The Royal Society, men kongen ser helst ikke at han lægger sig ud med de andre søfarts-nationer. Afrejsen trækker dog ud og efter flere omlægninger af ruten, vælger Dampier at følge VOC's rute over det Indiske Ocean; han hader nemlig kulde.

Trods en tvivlsom besætning og et udtjænt skib, lykkedes det Dampier at nå Hartog Island. Den store bugt bag ved øen kalder han Shark Bay. De næste fem uger sejler HMS Roebuck op langs kysten, forbi Dampier halvøen og Rosemary Island i søgen efter vand, men uden held. Da besætningen også plages af skørbug, vælger Dampier ved Roebuck Bay - efter 1600 km - at afbryde missionen om New Holland og sejle mod den portugisiske koloni på Timor.

Rejsen kan på mange måder betegnes en fiasko for Dampier. På vejen tilbage går han nemlig på grund og da han endelig kommer tilbage til England, stilles han for en krigsret på anklager fra en underordnet. Dampier dømmes og frakendes sin løn gennem 3 år, samt sin kommandørtittel.

I 1703 udgiver Dampier så en ny bog, hvoraf en fjerdedel omhandler New Hollands flora, fauna og aborigier. Bogen bliver således den første naturvidenskabelige beskrivelse af kontinentet.

James Cook (1770)
 
Sommeren 1768 sender England så en ny ekspedition afsted, ledet af den 38 årige James Cook. Med sig på det ombyggede kulskib Endeavour, har han blandt andet den unge Sir Joseph Banks fra "The Royal Society", naturalisten Daniel Solander og astronomen Charles Green.

Efter i 1770 at have gennemført ekspeditionens hovedformål, står det Cook frit at vælge den bedste rute fra New Zealand hjem til England. Selv om han har et skib fyldt med værdifulde videnskabelige fortegnelser, vælger han at sejle en ukendt rute mod vest - til der hvor Abel Tasman forlod Van Diemens Land. I April nærmer Cook sig det som idag hedder Bass Strait, men på grund af en kraftig vind bliver Endeavour blæst ca. 5 grader nordpå, hvor Lt. Zackary Hicks den 19 April får øje på land. Point Hicks omdøbes i 1843 af Stokes til Cape Everard. I søgen efter en naturlig havn, sejler man endnu nogle dage nordpå og finder snart Botany Bay. Denne ligger ca. 11 km syd for det centrale Sydney og er idag opslugt af forstæderne.

Under sejladsen nordpå, navngiver Cook blandt andet Moreton Bay, Indian Heads og Magnetic Island og snart passeres stenbukkens vendekreds. Lykkeligt uvidende at man nu er indenfor Great Barrier Reef, fortsætter ekspeditionen nordpå ind i det område der idag kendes som labyrinten og ved Cape Tribulation begynder tingene at gå galt. Endeavour reef ligger ca. 110 km. nord for Cairns, men er ikke navngivet på noget kort. Her støder skibet mod en koral og mandskabet kæmper i et døgn med at smide så meget balast over bord at man man kan komme fri og nå land. Det lykkedes og man lander ved mundingen af Endeavour River, hvor Cooktown idag ligger.

Endeavours forlis er nok det mest dramatiske og på samme tid mest afgørende i Australiens historie, for det betyder at man må tilbringe mere end en måned på samme sted med at istandsætte skibet. Man opnår her omsider - omend kun overfladisk - en kontakt med de indfødte og bliver istand til nogenlunde at vurdere deres samfundsniveau. Det er endvidere første gang nogen europæer overhovedet sætter fod på øst-kysten, selvom man har været tilstede i området i mere end 150 år.

Man fortsætter igen nordpå og på Possession Island, tager man som det er skik og brug, kysten og landet i kongens besiddelse, under navnet New South Wales.

Tilhængere af Cook tildeler ham gerne æren for opdagelsen af øst-australien, for i det britiske admiralitets instruktioner til ekspeditionen nævner man ikke direkte sydlandet i form af New Holland. Dog skal der gå endnu 18 år før englænderne atter går i land.

Top





Copyright © 2000-2003 Australiens Historie