Index > Opdagelsen > Hollænderne

 
Hollandske interesser i Asien
 
Den første hollandske flåde sejler til øst-indien i 1595, med det ene formål at handle kryderier. Det magtfulde hollandske øst-indiske kompagni (Vereenigde Oost-Indische Compagnie - VOC), etableres i 1602 og fungerer indtil 1795. VOC har bemyndigelse til at forhandle kontrakter, oprette hære, føre krig og bygge fæstninger på Nederlandenes vegne i Asien.

Med udgangspunkt i Batavia (idag Jakarta) eller på vejen dertil, kortlægger og navngiver flere forskellige hollændere i første halvdel at 1600-tallet det meste af Australien, med undtagelse af den frugtbare øst-kyst. Man kommer nemlig aldrig gennem strædet mellem Ny Guinea og Australien, som Torres ellers gennemsejler allerede i slutningen af 1606, øjensynlig uden at opdage sydlandet.

Willem Janszoon (1606)
 
Det hollandske fartøj Deufken, med Kaptajn William Janszoon, ankrer tidligt i 1606 op nord for Albatros Bay på vest-siden af Cape York Peninsula, efter at have haft landkending fra omkring ved Pennefather River. Man er i færd med at udforske den nordlige del af Ny Guinea, som Spaniolerne kalder Isla del Oro, men er kommet over Torres-strædet.

Fremgangmåden ved sådanne ekspeditioner var, at skibsføreren var underlagt kommandoen af en medfølgende "supercargo" - en person som var udnævnt af VOC og som havde den fulde magt over skibet. Jan Lodewycksz van Roosengin var Supercargo ombord på Deufken.

Overleveringer fra lokale indfødte, vidner faktisk om et underligt fartøj som bevægede sig ned langs kysten. Expeditionen synes en katastrofe, da man ikke opnår nogen positiv kontakt med de indfødte, ikke finder nogen handelsmuligheder. Da 8 besætningsmedlemmer også bliver spist af kanibaler, vender man om ved Cape Keer-Weer, 380 km. syd for Cape York. Alligevel betragtes missionen som en succes af VOC og Jansz bliver senere i karrieren forfremmet til admiral i den hollandske flåde. Jansz var også med den første hollandske flåde til øst-indien i 1595.

Henderik Brouwer (1610)
 
Efter at have rundet Cape of Good Hope og sejlet næsten 4000 sømil mod øst, får Brouwer land i sigte og drejer mod nord for at nå Batavia. Brouwer bruger kun 6 måneder på turen, som normalt ad den nord-østlige rute - forbi Madagaskar - tager 16-18 måneder. Man udnytter således først de konstante østlige vinde på 40. breddegrad, dernæst strømmene i det Indiske Ocean, istedet for de tidsbestemte monsun vinde langs kysten. VOC bruger fra 1616 officielt Brouwers rute til al trafik imellem Holland og øst-indien og Brouwer opnår også status som guvernør general for VOC.

Dirck Hartochsz (1616)
 
I starten af 1600-tallet, havde man endnu ikke så navigationsudstyr at skibe kunne bestemme deres position med nøjagtighed. Man kunne ganske vist beregne breddegraden ret præcist (jordens hældning ift. solen), men ikke længdegraden (den døgntids-afhængige position). Måske af den grund, fortsætter Eendracht med Skipper Dirck Hartochsz, længere østpå end end Brouwers rute forskriver og man befinder sig pludseligt midt i en øgruppe. Hartochsz går i land på den største (idag Dirk Hartog Island) og da man sejler videre efter 3 dages udforskning, efterlades en tinplade med inskriptioner. Denne plade bliver fundet 81 år efter af Willem de Vlamingh og fragtet til Batavia men erstattet af en ny som beskriver begge parters besøg. Kystområdet på fastlandet nær Dirk Hartog's Island og Shark Bay, kaldes efterfølgende for Eendrachts Land

Van Hillegom (1618)
 
I fartøjet Zeewulf, lander kaptajn Van Hillegom lidt nord for Eendrachtsland og foreslår efterfølgende VOC at man sejler så langt mod øst, at man næsten når land og dernæst styrer nordpå. Dette blev herefter i høj grad brugt, men det var sjældent at skibene navigerede til samme landmasse.

Frederik de Houtmann (1619)
 
Houtmann sejler sydligere end nogen tidligere har gjort og får land i sigte omkring hvor Perth idag ligger. På grund af dårligt vejr og med to dyrt- og tungt lastede skibe, kan han imidlertid ikke gå i land. Han opgiver efter 9 dage og sætter kursen nordpå, væk fra kysten og mod Batavia. Undervejs navigerer han gennem et lavvandet område (idag Houtman's Abrolhos - portugisisk for "luk øjnene op !") og går i land i Eendrachtsland.

Jan Carstenz (1623)
 
Den anden egentlige ekspedition som VOC står bag, har til formål at finde passagen fra vest gennem Torres-strædet og dermed en hurtigere rute til Sydamerika. Ved Ny Guinea dræbes flere besætningsmedlemmer, heriblandt kaptajnen, af Arnhem af kanibaler og endnu engang har man problemer i strædet og snart er man i læ på vest-siden af Cape York. Med skibene Arnhem og Pera, sejler Jan Carstenz så istedet videre ad samme kurs som Deyfken i 1606. Carstenz forsætter forbi Cape Keer-Weer, indtil han ændrer kurs mod vest, ved Staaten River. Kort tid herefter bliver skibene væk fra hinanden og efter endnu en god måneds tid, vender Pera tilbage til Amboya. Carstenz tror at Arnhem er gået tabt, men det viser sig at Carstenz nye underordnede Willem van Coolsterdt har nået land på den anden side af golfen og har fortsat udforskningen op langs kysten. Denne del af Northern Territory kaldes idag stadig for Arnhem Land.

Gerrit Thomaszoon Pool (1636)
 
Den mest ekspansinostiske af VOC's General guvernører Anthoonij van Diemen (1636-45), sender i 1636 Skipper Gerrit Thomaszoon Pool og Supercargo (og kommandør) Pieter Pieterzoon ud for at samle trådene efter Carstensz. Meningen er at man skal fortsætte helt til Eendracht Land på vest-kysten. Men Cleen Amsterdam når ikke længere end den sydlige del af Ny Guinea, hvor Pool og flere besætningsmedlemmer dræbes. Ekspeditionens dage er talte og allerede ved Arnhem land vender man om. Det er her bemærkelsesværdigt at man faktisk døber den norlige del af New Holland (idag Northern Territory) Van Diemens Land ! Dette navn figurerer idag ikke længere på noget kort.

Abel Janszoon Tasman (1642 og 1644)
 
Van Diemen står bag endnu to forsøg på at udforske New Holland, begge med Abel Janszoon Tasman bag roret. I August 1642 sejler Tasman fra Batavia med Zeehaen og Heemskerck men langs en alt for sydlig breddegrad og rammer ikke kysten før den sydlige del af, hvad der idag kaldes Tasmanien. Tasman døber øen Van Diemens Land og dette ændres først i 1855 til Tasmanien, senere i 1890, får det omkringliggende hav navnet Tasman Sea. Han fortsætter imidlertid videre ad samme breddegrad indtil han - som den første europæer - lander på vestsiden af New Zealand og først her styrer han igen nordpå og lander endeligt i Batavia. Han døber i første omgang New Zealand; Staten Landt, men dette omdannes senere til Niew Zeeland efter er sydlig hollandsk provins.
Tasman sejler således rundt om New Holland uden overhovedet at se kontinentet. Dermed afliver han også myten om at New Holland er forbundet med et "ukendt sydland".

To år senere prøver Tasman igen med hele tre skibe; Zeemeeuw, Limmen og Bracq. Atter engang forsøger man at komme gennem Torres-strædet fra vest, men stadig uden held. Også Tasman sejler ned langs vets-siden af Cape York kortlægger 4185 km uafbrudt kyst-linie fra toppen af Cape York Peninsula til Point Cloates. Han viser dermed at der faktisk er tale om een sammenhængende landmasse, idet man indtil videre har manglet bevis for at Cape York om Arnhem Land hang sammen.

Men ligesom de foregånde opdagere, er heller ikke Tasman posistiv over for landets beskaffenhed. Tasmans anden ekspedition afslutter derfor i realiteten VOC's søgen efter rigdomme i området, da det efterhånden står klart at New Holland ikke vil bringe guld og krydderier som håbet. Heren XVII (de sytten herrer, som styrede VOC's interesser) vil ikke bevilge flere egentlige ekspeditioner og man overlader initiativet til de nye kolonister England og Frankrig.

Indtil 1644 har man overvejende brugt Eendracht Land som betegnelse for Australien, men dette ændres efterfølgende til det officielle navn New Holland. Holland tager formeldt aldrig andet end Van Diemens Land (altså Tasmanien) i deres besiddelse.

Top





Copyright © 2000-2003 Australiens Historie