Index > Opdagelsen > Udokumenteret
Portugiserne i Australien ?
At europas første stormagt indenfor skibsfart - Portugal - ikke har besøgt Australien længe før de andre europæiske sømagter, synes næsten utænkeligt. Gennem 1400-tallet opdager Portugisiske ekspeditioner 2/3 af den hidtil ukendte verden og når i 1512 så tæt på som Timor. Det sker efter at Vasco da Gama i 1498 finder den søvej til Indien, som Christoffer Columbus indtil sin død troede han han fundet over atlanterhavet.
Baggrunden for portugals storhedstid som søfartsnation, starter med "Infante Dom Henrique" - lidt kluntet oversat til "Henrik Søfaren", idet han faktisk ikke sejlede ret meget - navnet på den mand som for alvor ændrede verdenskortet. Han stod bag uddannelsen af kardiografer, navigatører og skibsførere som efter 1419 - med portugals annektering af Madeira - erobrede enorme landområder og som gjorde landet til europas rigeste.
Portugiserne kommer gradvist længere ned langs afrikas vestkyst og efter at Batholomeu Diaz i 1488 runder Kap det gode håb, er vejen banet for Vasco da Gama i 1498. Som en sidebemærkning opdager Pedro Alvarez Cabarel i 1500 Brasilien og endeligt i 1519 starter Fernao de Magalhaes den verdensomsejling som han aldrig selv når at gennemføre.
Indtil idag er der ikke fundet noget portugisisk søkort, eller andre fortegnelser som underbygger den teori, at de skulle have været i Australien før hollænderne i 1606. Den første europæiske landkending af Australien, tilskrives af nogle portugiseren Manuel Godhino de Eredia i 1601. Senere i 1605-6 kan en spanioler; Luis Vaez de Torres, have gjort det samme.
Dog finder man i september 1996, en ca. 500 år gammel portugisisk mønt På Mornington Peninsula i Victoria. Fra kolonien i Timor, kan man i teorien godt have kortlagt 1/2-delen af den (sydvestlige) australske kystlinie - måske 100 år før hollænderne.
