Australiens vartegn no.1
 
Temasiden i April måned, stiller skarp på Uluru - bedre kendt som Ayers Rock. Australiens vartegn no.1 og en sten med så kraftig indvirkning på mennesker, at man højst bestiger den een gang...

Symbolet
 
Uluru er selve symbolet på Australien - og med rette, for den betragtes af de tilhørende aboriginals - Pitjantjatjara og Yankunytjatjara (Anangu) folket - som grundlaget for hele deres eksistens. Dermed spiller Uluru sammen med Kata Tjuta og det omgivende landområde, en fremtrædende rolle i drømmetiden.

Arkeologer har fastslået, at aboriginals har levet i Uluru området i mindst 22.000 år, men aborigernes egen historie går måske meget længere tilbage.

Magien
 
Aboriginals kalder de mennesker som bestiger Uluru for myrer; sådan ser det nemlig ud på afstand når turisterne ved daggry kravler op ad stenen for at se solopgangen.

Mange kommer da også for at bestige den, men bliver ofte overraskede over turguidernes nærmest ærbødige omtale af deres forhold til den. Flere guider fraråder ligefrem at man bestiger den, selv om de også har gjort det - een gang. Ved foden af stien er der opsat to skilte; et lille som diskret og høfligt beder dig om ikke at bestige den og et stort som advarer folk med dårligt helbred. Det sidste er opsat af myndighederne.

Og når du en dag hár gjort det; slidt dig til toppen, set udsigten, følt dig umådeligt lille og ér kommet helskinnet ned igen, så lover du dig selv at du aldrig gør det igen.

Geografi & Geologi
 
Uluru ligger omkring 335km syd-vest for Alice Springs i Northern Teeritory, næsten i det geografiske hjerte af Australien. Området er en del af Uluru-Kata Tjuta National Park, som også rummer andre kendte steder; blandt andet Mt. Olga (Kata Tjuta) og Kings Canyon.

Uluru er verdens største monolit, hvilket vil sige, at det er een sammenhængende sten. Cirka 348 m. kan ses over jorden, men der er antagligt flere km. under jorden. Fra luften er den nærmest oval og måler ca. 3.5 x 2 km. hvilket giver en omkreds på 9,4 km. Turen rundt kan man gå på omkring 3 timer, mens turen op alene tager 45 min.

Man mener at Uluru og Kata Tjuta blev skabt under prækambrium æraen, det vil sige for mere end 570 millioner år siden, hvor også kontinenterne og oceanerne blev dannet. Uluru og Kata Tjuta er resterne af et engang enorm leje af en sedimentær bjergart og hele det mellemliggende område er nu dækket af sand og løse klippestykker efter millioner af års erosion.

Uluru består af arkose; en grov-kornet sandsten af kvarts og feldspar - og det er den kemiske nedbrydning af mineraler og den mekaniske erosion, som giver stenen den karakteristiske rustne farve. For det ér nemlig rust, det vil sige oxidering af jernmalmen i arkosen, da den friske eller nøgne arkose er grå.

Aborigierne derimod, er overbeviste om at ånderne fra drømmetiden er årsagen til områdets form. Fortællingen siger, at to drenge legede i muderet efter et kraftigt regnskyld. Det lyder måske mere sandsynligt ?!

Navnet og historien
 
Det europæiske navn for Uluru er Ayers Rock. Den blev opdaget i 1873 af landmåleren William Christie Gosse, på en ekspedition fra Alice Springs mod vest og opkaldt efter guvernøren i South Australia, Sir Henry Ayers.

Det var kun året efter at den første telegraflinie fra Adelaide til Darwin var etableret. Den fulgte iøvrigt stort set i de fodspor Stuart havde sat 10 år forinden, under sit tredie (eget) forsøg på at krydse kontinentet.

Snart blev området filtreret af missionærer, dingojægere og "squatters". Squatters var betegnelsen for fåreavlere som drev deres hjord ud over bushen, indtil de fandt et frit område uden hegn hvor de kunne slå sig ned. Fårene - og senere kvæget - forårsagede megen skade på den "bushtucker" som var en del af aborigiernes kost og under tørken i 1930'erne og 1950'erne, søgte mange aboriginals ind til missioner, gårde og bebyggelser for at overleve.

I 1958 blev national parken undraget hvad der dengang var "Petermann (south west) Aboriginal Reserve", men efter en årelang kamp returneret til aborigierne. Efter at Labor partiet i 1972 tog regeringsmagten, kom der nemlig skred i forhandlingerne om en tilbagelevering af landområder til aborigierne.

Man havde nedsat en "landrettighedskommision" og i 1976 blev det muligt for aborigierne i NT at gøre krav på land som ikke var "i brug". Efter at flere områder var blevet givet tilbage, blev eje og vedligehold af den nystiftede Uluru-Kata Tjuta National Park, i 1985 overgivet til Mutitjulu folket. Parken blev dog øjeblikkeligt udlejet til ANCA (Australia National Conservation Agency) så turismen kunne fortsætte uforstyrret. Aborigierne får et fast årligt beløb på AU$ 75.000, samt 20% af entre-intægterne til parken.

Men det er stadig kun en del af nationalparken som er åbent for besøgende. Området gemmer også udskæringer og malerier samt talrige hellige steder, lukket for besøgende.

Men selve navnet - Uluru - er faktisk et vandhul tæt ved stenen !